heart

Danmarks mest forkælede tomater, agurker og peberfrugter

Vi elsker naturligvis tomater, agurker og peberfrugter. Det gør vi, fordi de ganske simpelt smager fantastisk, men også for deres gode, sunde egenskaber. Selv den mindste lille tomat er en sand bombe af gode og vigtige vitaminer og mineraler. Så spis endelig løs – især af de danske og solmodne tomater, agurker og peberfrugter.

Vores brands

Katrine & Alfreds brandet blev lanceret i 1995. Brandet er opkaldt efter Katrine og Alfred Pedersen, som er Mads Ulrik Pedersens forældre. De grundlagde gartneriet i 1948 i Bellinge på Fyn.

Pedersens Udvalgte brandet blev lanceret i 2016. Brandet er opkaldt efter Mads Ulrik Pedersen, som er 4. generation af gartnere i gartneriet Nordic Greens.

Høj kvalitet og lav CO2

Vi arbejder målrettet på at have det laveste CO2 aftryk i Europa indenfor vores branche, og vores ambition er at fremavle de mest velsmagende kvalitets-væksthusgrøntsager på markedet. Vi passer, plejer og håndplukker hver dag hver eneste solmodne tomat, agurk og peberfrugt med stor omhu og under størst mulig hensyntagen til både miljø og omgivelser.

Vi er altid på udkig efter unikke og velsmagende sorter, og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. Dyrkningsmetoden der anvendes gør, at vi kan dyrke væksthusgrøntsager hele året rundt.

I 2023 udvides sortimentet til også at omfatte salat – det glæder vi os til!

Hvordan forkæler man en tomat?

At dyrke tomater, peberfrugter og agurker behøver ikke at være en videnskab, men når ambitionen er himmelhøj i forhold til både kvalitet, smag og hensyn til miljø og omgivelser, så kræver det en stor indsats af vores dygtige gartnere og biologer. De har nemlig ansvaret for alle planter, den biologiske bekæmpelse og humlebierne.

Her kan du læse mere om, hvorfor vores tomater, agurker og peberfrugter er Danmarks mest forkælede væksthusgrøntsager.

Læs mere